Betingelser for deltagelse

Vi glæder os over at kunne tilbyde dig alt brug af Skøn Skole materiale gratis! Det er meget lidt, vi beder om til gengæld. Her kommer det med småt. Læs og vær glad : )

Accept og betingelser for deltagelse

  1. Skøn Skoles materialer bruges kun af en registreret bruger. Hvert projekt kræver en ny registrering – også hvis projektet er på samme skole, samme klasse eller samme rum.
  2. Materialerne der ligger på portalen må benyttes ”frit og kvit”. Dog må de ikke distribueres til tredje part, som ikke er en del af dit Skøn Skole projekt.
  3. Materialerne må gerne kopieres til brug i det pågældende projekt, men ikke videregives, kopieres eller benyttes til et konkonkurrencelignende initiativ som ikke er under Skøn Skole.
  4. Skolen er selv ansvarlig for at dække sig ind under eventuelt nødvendige forsikringer i forbindelse med projektet
  5. Skolen er selv ansvarlig for at udføre arbejdet under de lovmæssige sikkerhedsforanstaltninger der måtte påligge aktionen.
  6. Skolen er selv ansvarlig for at indsamle fototilladelser mv. som sikkerhed/accept for brug af de fotos, film og andet materiale, som sendes til Skøn Skole portalen som inspiration til andre skoler. Alt indsendt materiale er dermed frigivet til offentlig visning (f.eks. youtube, Sociale Medier og Skøn Skole hjemmeside) samt brug i kommunikation og presse i Skøn Skole øjemed. En formular til fototilladelse fra elevernes forældre finder du under downloads.
  7. Skøn Skole påtager sig intet ansvar i forbindelse med skolens Skøn Skole innovationsuge – hverken mht. procesforløbet eller de fysiske rammers forandringer. Skøn Skole hæfter ikke for idéer eller vejledninger til fx bygning af møbler eller lign. Det vil sige, at det alene er skolens ansvar at det, der bygges, laves forsvarligt og sikkerhedsmæssigt rigtigt.
  8. Som registreret bruger kan jeg bruge alt materiale på portalen gratis til mit Skøn Skole projekt og forpligter mig kun til at sende Skøn Skole en lille rapport og fotos af vores projekt* efter afslutningen – dog senest 1 mdr. efter sidste innovationsdag.
  9. Den mailadresse skolen angiver i registreringen optages i Skøn Skoles Nyhedsbrevsprogram, så I automatisk modtager aktuelle tips og tilbud, som kan hjælpe jer før, under og efter processen. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes med et enkelt klik. Det er en fordel, at det er den ansvarlige projektleder (ofte klasselæreren) der melder klassen til og registrerer sig med egen mailadresse.

*se eksempler på rapport eller præsentation af projekter her: http://http://www.skoenskole.dk/succes/

Log ind og få adgang til alt indhold på Skøn Skole

Kilk på "Redskaber" i menuen og find downloads fra siden.

For at få checklister, idékataloger og andet materiale skal du have tilmeldt jeres klasse med et projekt.

Er du ny?

Tilmeld din klasse her

Har du glemt din kode?