De satte et fingeraftryk

Før

 

Skolens indgang er dit visitkort, der repræsenterer det, der er bag. Indgangen siger også velkommen til alle, der kommer – elever, som lærere og forældre. Hver dag! Derfor må det meget gerne være et positivt indtryk hver gang.

En klasse på Usserød Skole fik lov til at være med til at forandre og forskønne indgangsområdet. Sammen med en lærer og en Skøn Skole proces- og indretningskonsulent fik de én dag til projektet. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre, hvis både koncept og indkøb var godt forberedt på forhånd.

Tanken bag var at finde frem til skolens DNA og synliggøre den i indgangsområdet. Eleverne fandt frem til ord, der skulle beskrive, hvad skolen står for. De afstemte dem med ledelsen, og herefter gik de i gang med at finde ud af, hvordan de kunne udtrykke dem med smartcodes og barkode-designs.

Det endte med dette flotte resultat – og fingeraftrykket er sågar efterfølgende blevet til skolens logo!

Alle kom i arbejde med det, de syntes bedst om. Mens nogle malede kunstværker om værdier i skolelivet, lavede andre film om processen. Da det hele handler om at have det rart i skoletiden, blev der yderligere lavet en flot film om hjælpsomhed og en bedre skoledag. Inspirationen fandt de i Skøn Skoles “Idé og værktøjskasse”.

  • Reflektion: Mange vil gerne have det hele på den halve tid – eller sågar kun på en enkelt dag. Men med tid til fordybelse kommer virkningen og værdien først rigtigt til sin ret. Det fysiske resultat er blevet rigtigt flot – ingen tvivl om det. Men det har dog krævet en hel del ekstra forberedelsesarbejde og endda lidt efterarbejde, og det kan ikke undgås at blive lidt hektisk undervejs. Vi finder det vigtigt, at sjælen kommer med, at der reflekteres over det, der laves – og dermed også er tid til mere medbestemmelse til eleverne. Den helt klare anbefaling er at bruge mere tid på projektet – for dét er der ikke kun dybde i, men også en lærdom om, at ting tager tid og ikke bare lige trylles frem.

 

 

Video om hjælpsomhed og en bedre skoledag
YouTube-forhåndsvisningsbillede

 

Deltagere: En 8.klasse, en lærer, lidt uundværlig hjælp fra en skolepedel, en proces- og indretningskonsulent fra Skøn Skole.

BEMÆRKNING: Projektet var en test fra Skøn Skole, om hvorledes det er muligt at lave et projekt på meget kort tid. Usserød Skole var den venlige og glade testskole.

Tid: 1 dag plus forberedelse

Pressen skrev her.

Indgangen skal afspejle skolens profil og være et positivt syn - hver dag!
Indgangen skal afspejle skolens profil og være et positivt syn - hver dag!
Log ind og få adgang til alt indhold på Skøn Skole

Kilk på "Redskaber" i menuen og find downloads fra siden.

For at få checklister, idékataloger og andet materiale skal du have tilmeldt jeres klasse med et projekt.

Er du ny?

Tilmeld din klasse her

Har du glemt din kode?