Flygtninge og nye tilkommere kommer ind i fællesskabet
Kan det at slibe, hamre, bygge og forskønne skabe fællesskab mellem flygtninge og danske unge?
Det er de unge og deres lærere på Toftevangskolen i Birkerød ikke i tvivl om. De har nytænkt, designet og forskønnet deres gangareal i udskolingen. Det kræver enighed, fælles fodslag, en ordentlig indsats og samarbejde. Læringsmiljøet er gået fra at være kedeligt og uinspirerende til en flot, inspirerende gang, hvor man nu kan sidde og arbejde, hygge og have noget smukt at se på. Det er nemlig eleverne selv, der givet væggene nyt liv med farver, former, budskaber og funktionelle møbler. Med Skøn Skole konceptet har de skabt langt mere end skønnere omgivelser – det har også åbnet nye døre i fællesskabet.
- “Eleverne i modtagelsesklassen har følt sig inkluderet både socialt og fagligt. I forhold til sprogindlæringen
er der ingen tvivl om, at et projekt som ”Skøn Skole” har været et ”Boost” i deres sprogindlæring og progression samt motivation for at indgå i den danske folkeskole og mod på at lære mere dansk”, fortæller en svært begejstret lærer Jette Kronborg.
Projektet var en mulighed for at samarbejde på tværs af parallelklasser og en modtagelsesklasse – og for at åbne op for nye venskaber. Og dét har virket, ifølge eleverne. ”I denne uge har vi ligesom noget fælles at tale om, noget konkret at arbejde med – så vi får en bedre relation til hinanden”, siger Sofia fra 8.kl.
Et kedeligt depotrum blev forvandlet til elevernes nye yndlingssted med sofa, puder og planter. Den lange gang fik udnyttet nicher til at sidde i, fik arbejds-bar-borde, bænke, garderobe og flotte kunstværker på væggene i et farvekoncept, der bandt det hele sammen. I kunstværkerne er der læring og stoft til eftertanke.
Læs mere uddybende, hvad læreren i modtagelsesklassen Jette Kronborg mener, projektet har gjort for hendes elever: GØR-DET-SAMMEN-projekter skaber fællesskab og forståelse blandt flygtninge og danske skoleelever