Hørby-Dybvad Skole
“Uge 15 blev en helt fantastisk uge for både elever og personale. Vi har stadig meget svært ved at få armene ned ! Projekt Skøn Skole har været et af de mest livbekræftende og positive projekter, som vi har haft i flere år!” udtaler Sysse Jørgensen, skoleleder.
“I vores område af landet kommer der snart til at mangle unge mennesker med en håndværksuddannelse, så vi indledte et samarbejde med EUC-nord om arbejdet med Skøn Skole. Vores 9. Klasse fik en ekstra brobygningsuge, hvor de blandt meget andet lærte nogle grundlæggende teknikker af maler- og tømrerlærlinge. I selve Skøn Skole ugen deltog nogle af lærlingene i projektet på skolen. 9. Klasse var projektets ambassadører.”
Elevpressegruppen udtaler: Vi ville gøre vores skole mere indbydende og have nogle flere aktivitetsmuligheder udover det eksisterende lille gyngestativ og legetårn. Indenfor var der kun kedelige vægge. Det er vigtigt for os at skolen ikke kun er trist og grå. Vi lavede en mountainbikebane, indvendig udsmykning af skolen og en fodboldgolfbane.
Vores tidsplan lød på 1 uge på EUC-Nord i Hjørring og derefter 4½ dag hjemme på skolen. Det har været en udfordring at nå alle tingene og koordinere ordentligt blandt alle lærere og elever. Men det var sjovt at følge med i hele processen og se udviklingen ske. Det har styrket hele skolens fællesskabsånd, da vi havde hold med forskellige aldersgrupper.
- ”Vores råd til andre er; at har man lyst til at få gjort noget ved sin egen skole, SÅ GØR DET! Det er en virkelig fed mulighed for at få ”peppet” skolen op. Søg en masse fonde til tilskud til projektet. ”.
- ”Der er masser af elever, der er rigtig gode med hænderne, og det kan man virkelig se her i Skøn Skole ugen. Det er virkelig sjovt at se på, når der er nogen, der er gode praktisk og kan folde sig ud, på en anderledes måde. Det er fedt, når man ser alle de talenter.”
Deltagere: 4.-9.kl, 130 elever
Andre medspillere: 6 personer
Tid: 4,5 dage
Se hvordan vi organiserede elev-tilmeldingen: Tilmeldingsseddel elever