Når ord blir´ til handling
Udskolingens gangareal på Vangeboskolen fik nyt liv og stor værdi
En lang hvid gang, et par slidte skolestole og ødelagte opslagstavler sagde hver dag god dag til vores udskolingsklasser. ” Man” følte ingen grund til at gå specielt varsomt om med interiøret, hvorfor skulle man dog det?
I ugen før Skøn Skole projektet havde vi talt om sproget, vi bruger i dagligdagen. Om hvordan det påvirker os. Vi talte også om verdens store personligheder, som havde sagt kloge sætninger om livet og verden. Det kom til at blive rammen for vores Skøn Skole projekt og blev ”den røde tråd” i indretningen af vores gang. Vi arbejdede med hvordan vi kunne forskønne vores gang og gøre det til et rart sted at være – og der til hører også et pænt sprog og god opførsel.
Det blev til en super spændende og meget flot gang med plads til gruppearbejde, samtalesteder og hvileområde. Tre store lærreder gengiver Gandhi, Martin Luther King og Malala med hver deres kloge citater, som hver dag minder os om, hvordan vi kan gøre verden til et endnu bedre sted at leve i.
- ”De har aldrig lært så meget i sløjd, som de har gjort her. Så enkelt er det!”
Henrik Tholle, matematik og sløjdlærer“Vi har fået æstetik ind i vores udskoling og et farverigt og inspirerende miljø, som vi er stolte af og glæder os over hver dag. Det har været en ekstrem stærk proces, som har vist stort engagement og ejerskab hos eleverne.” Ingelise Tingdal Rasmussen, udskolingsleder


Tid: 6 dage
Vangeboskolen søgte Call me om 10.000 kr. til at få støtte til at lave et Skøn Skole projekt der handler om den gode tone.
Elever skrev flot artikel til lokalavisen, som bragte indslaget med glæde.