Trylleri i Trekroner

Før

Før

Før

Før

Før

 

Et udvalg af elever fra 8.årgang meldte sig til Skøn Skole projektet for at nytænke deres lidt triste og upersonlige fællesrum. Formålet var selvfølgelig at ende med at få et mere personlig lokale, som man gerne opholdt sig i til gruppearbejder og hygge i frikvartererne. Men den skjulte agenda var også at lære og træne at komme fra idé til færdigt resultat. Én ting er at tænke eller tale om idéer – en anden ting er at omsætte og realisere det. Det blev en øvelse i at præsentere sine idéer, respektere andres meninger og blive enige om et fælles mål. Og at skulle overholde budgetter, finde indkøbssteder og ikke mindst selv bygge møbler, male og sy var et arbejde, hvor der var brug for mange forskellige færdigheder.

Nogle virksomheder kan godt se en idé i at støtte skolerne med at kunne gennemføre disse meget anderledes projekter med et optimalt forløb. De kan se idéen i at støtte og hjælpe eleverne. En af de virksomheder, der har gjort en markant forskel er IT-virksomheden IST i Roskilde. De sponsorerede en indretnings- og proceskonsulent fra Skøn Skole til at facilitere hele forløbet på Trekronerskolen. Derudover mødte de selv talstærkt op på de to aktionsdage og hjalp eleverne med at bygge og sy. Det er nemlig afgørende at få kyndig gør-det-selv-erfarne voksne til at hjælpe, hvis der virkelig skal laves noget ud over det sædvanlige, som både er flot og holdbart. Nogle gange har skolen selv dygtige sløjdlærere, der hjælper, andre gange støtter forældre eller bedsteforældre op om elevernes projekt. I dette tilfælde blev vi så flot støttet af IST, at det var svært at få armene ned igen og tørret smilet af ansigtet. Og lykken smilede tilbage og sendte os yderligere en medarbeder fra SILVAN, der ligeledes hjalp eleverne i hele to dage med at producere møbler. Så i dette projekt har vi været utroligt godt rustet.

Det betød også, at der blev lavet en fantastisk vinduesarbejdsplads, en computer-bar og et sofaarrangement bestående af 3 kasser i forskellige højder. Og det er ca. 3 gange så meget, som man ellers ville kunne have nået med 30 elever, så begejstringen var stor.

 

Projektvideo
YouTube-forhåndsvisningsbillede

Procesfotos

https://photos.app.goo.gl/ahTBQNrDQM4J8Ff19

Fotoalbum DSC04431

Elevartikel
elevrapportage Trekroner

Indslag på TV2Lorry

Deltagere: 32 elever fra 8.årgang, 2 lærere og af til et par vikarer, medarbejdere fra IST, medarbejder fra SILVAN, konsulent fra Skøn Skole.

Tid: 6 dage

Støt Skøn Skole og gør en forskel!
Skøn Skole er en non-profit forening, der blev stiftet i september 2010 af Anne Hopmann og Regitze Siggaard.
Log ind og få adgang til alt indhold på Skøn Skole

Kilk på "Redskaber" i menuen og find downloads fra siden.

For at få checklister, idékataloger og andet materiale skal du have tilmeldt jeres klasse med et projekt.

Er du ny?

Tilmeld din klasse her

Har du glemt din kode?