Kreativ foto workshop – “Visuel Værdi & Etik”

Posted in: Nyhedsarkiv
Tags:

Gratis workshop til udskoling og ungdomsuddannelser

undervisningsministeriet

 - Projekter afsluttet -

NYT SAMARBEJDE MELLEM CANON OG SKØN SKOLE GIVER NYE MULIGHEDER FOR JER.

Kan I lide at arbejde med fotografi og billeder, få etik og billeddesign på skoleskemaet, så er her den ultimative chance:

Få en konsulent, kameraer og koncept til en hel dag, hvor vi arbejder med kunsten at fotografere – helt gratis.

I et samfund, hvor en stadig større del af kommunikationen foregår i billeder, er kompetence i at kommunikere visuelt af væsentlig betydning. Mange unge er i dag selv skabere af visuel kommunikation på diverse sociale medier, hvad enten det er øjebliksbilleder eller længerevarende minder. Workshoppen har til formål at støtte unge mennesker i at kunne udtrykke deres budskaber visuelt samt at give dem flere redskaber og muligheder for kunne træne og udvikle deres kreative færdigheder inden for skabelse af digitale billeder. Der vil være fokus på æstetik, budskab, den visuelle kraft, ansvar og etik i brug og skabelse af billeder.

LÆRINGSMÅL:
at opleve og bemærke æstetik, idé og opbygning, detaljer og design i byrum eller nære omgivelser
at arbejde med digitale billeder, lære om opbygning, perspektiver, beskæringer og præsentation
at skabe billeder med et bevidst formål ud fra de ovennævnte lærte teknikker
at lære og blive bevidst om etik i forhold til at dele billeder
at samarbejde og blive enige om indhold, form og udtryk
at tænke anderledes og kreativt
PRODUKTMÅL:
Skabelse af billeder udfra det valgte tema og oplæg, beskære, printe og evt. lime op på sort pap og udstille dem et sted på skolen.

Program

8-9
Oplæg – om fotografering, perspektiver, beskæringer, budskab, kreativitet og æstetik samt rammer for opgaven. Etik og brug af billeder – hvor og hvordan må jeg bruge billeder på de sociale medier. Hvilket ansvar har jeg over for andre, og hvordan er rettighederne til billederne mv.

09.05-12
Gruppeinddeling og gruppearbejde ud fra rammeaftale – plan, rammer, idéer, rekvisitter, planlægning og opgavefordeling (1 gruppe med 3 elever står for at dokumentere selve dagen med foto og/eller en youtube-film.)
Optagelse – fotojagt ifølge oplæg

12-12.30
Frokost

12.30-14.00
Redigering – upload til computer, beskæringer og billedbearbejdning og print

14.00-14.30
Evaluering og afslutning

Upload – upload/ovefør klassens 10 bedste billeder til Skøn Skole og deltag i sæsonens konkurrence.

Herefter valgfrit:
14.30-15.00
Fernisering forberedes. Billeder monteres på sort pap, og de hænges op. Invitér andre klasser fra skolen eller lav en udstilling i fælles rum, hvor andre kan se resultatet. Billederne kan endvidere deles via skolens hjemmeside, facebookside mv.
15.00
Fernisering

 

PRAKTISK
Hvem kan deltage: Workshoppen er for skoleelever fra 7.-10. klasse samt for elever på til ungdomsuddannelser. Maximalt deltagerantal: 1 klasse eller det der svarer til 1 klasse dvs. ca 20-30 elever.

Indhold: I kan vælge mellem to forskellige temaer.
1. Skoleliv 2016. Billeder om skolelivet lige nu (kreative billeder af ”still leben” skolerekvisitter, madpakker, affald, rækker af knager, elever, undervisning osv), venskab, fællesskab, god tone eller hjælpsomhed.
2. De syv kreative udfordringer indenfor gentagelser, nuancer, mønstre/strukturer, former, linjer mv. på skolen eller i nærområde.

Pris: 0,- kr. Workshoppen sponsoreret af Canon

Workshoppen afholdes på jeres skole fra kl. 8.00 eller 9.00 (alt efter geografisk placering) – ca. 14.30 af Anne Hopmann fra Skøn Skole.

Krav for deltagelse:

  1. At der er én lærer fra skolen, der er sammen med klassen hele dagen (gerne med it-kompetencer og som har styr på skolens it-muligheder og kan hjælpe med evt. problemer ved overførsel og bearbejdning).
  2. At skolen har downloadet Picasa Billedbehandlingsprogram inden workshop-dagen
  3. At skolen inden workshop-dagen har indhentet forældrenes underskrift til at de producerede billeder må bruges på Canons og Skøn Skoles hjemmesider og sociale medier til PR og reklame for projektet – via brug af samtykkeerklæring fra Skøn Skole.

Udstyr: Canon stiller 10 kameraer, 1 printer samt printerpapir til rådighed, som konsulenten medbringer sammen med overførselskabler mv. Skolen stiller egne computere, redigeringsprogrammet Picasa til rådighed – evt. (valgfrit) 100 stk sort A4 pap til udstilling.

Tilmelding: kontakt Skøn Skole for bookning af en workshop: anne@skoenskole.dk

Næste ledige workshops:

“Der gælder først til mølle princippet” og “så længe lager haves”.

september, oktober, november, december  ALT BOOKET. Vi har desværre ikke flere ledige workshops i denne omgang.

Baggrund:
Skøn Skole og Canon Danmark samarbejder om at fremme kreativitet og inspirere samt støtte unge i digitale færdigheder, så de bl.a. via visuelle virkemidler kan udtrykke, udfolde og formidle deres kreativitet

Få indtryk fra en workshop her:

Nyeste info:

Log ind og få adgang til alt indhold på Skøn Skole

Kilk på "Redskaber" i menuen og find downloads fra siden.

For at få checklister, idékataloger og andet materiale skal du have tilmeldt jeres klasse med et projekt.

Er du ny?

Tilmeld din klasse her

Har du glemt din kode?